Fodringsmanagement giver bedre resultater og bedre trivsel
Fodringsmanagement omfatter alt det, der ligger rundt om foderplanen. Lige fra den måde du gør tingene på, til de betingelser køerne har at producere under.
Fodringsmanagement er relevant for dig som kvægbruger, hvis du vil forbedre produktionsresultatet. Det viser sig, at højtydende danske besætninger giver 2.500 kg EKM mere om året end en gennemsnitsbesætning, og at 80 % af denne forskel skyldes fodringsmanagement. Der er altså god grund til at lade din kvægrådgiver rådgive dig om fodringsmanagement.
Få sund økonomi og sunde køer
Fodringsmanagement har stor betydning for sundhedsniveauet i din besætning, fordi det kan betyde, at du undgår en række fodringsbetingede sygdomme. Med god fodringsmanagement opnår du altså både bedre indtjening og en produktion baseret på sunde og raske køer.
Din kvægkonsulent kan hjælpe
Sammen med dig gennemgår kvægkonsulenten din bedrift for at afdække områder, hvor din fodring kan forbedres. Vi ser bl.a. på kvaliteten og opbevaringen af grovfoder, tilskudsfoder, udfodringsteknik, foderbordet, køerne og start af ny laktation.
Kontakt os og hør, hvordan fodringsmanagement kan gøre en forskel i din bedrift.