Søg

Strategitjek

Ingen mælkekvote, Dyrevelfærdsloven pr. 01.01.2021, afdragsfriheden udløber på realkreditlån, og dansk landbrug står overfor et omfattende generationsskifte. Samtidig er der mange steder behov for geninvestering i produktionsfaciliteter efter en økonomisk træg periode.

Det er den aktuelle baggrund , der gør det ekstra vigtigt for kvægbedrifter at have en plan for, hvordan virksomheden skal drives de kommende år.

Vil du have hjælp til det, er et Strategitjek måske løsningen.

Udbytte af Strategitjek for dig og din bedrift

Du har sikkert allerede gjort dig mange tanker om investeringsønsker, udløb af afdragsfriperioder og overbelægning i stalden. Med et Strategitjek får du på en enkel måde et samlet overblik over, hvilken virkning de ovenstående forhold får for din bedrift.

Fremgangsmåden ved strategitjek

Du får besøg af en kvægbrugskonsulent, bygningsrådgiver og en økonomikonsulent, der sammen med dig udarbejder en prioriteret liste over hvilke aktiviteter, der skal i gang nu for at sikre, at din virksomhed bliver tilpasset de nye produktionsvilkår. Derudover udarbejder du i samarbejde med økonomi- og kvægbrugskonsulenten en liste over hvilke tiltag, der skal iværksættes på sigt, men som du ikke behøver sætte i gang her og nu. Vi vil fokusere på de kommende 3 – 5 år.

Typisk kortlægger vi i fællesskab:

• Investeringsbehov
• Afdragsprofil
• Overblik over forventet skattebetaling
• Dyrevelfærdsloven

Ring til os og hør mere om, hvordan et strategitjek kan hjælpe dig til at få et endnu bedre overblik over den samlede økonomi i din bedrift.