Klar til metanreducerende fodring fra 1. januar 2025?
🔹 Obligatorisk metanreducerende fodring
Fra 1. januar 2025 skal konventionelle mælkeproducenter med over 50 køer fodre med metanreducerende foder. Du kan søge kompensation for de ekstra udgifter og evt. tilskud for yderligere klimavenlige tiltag.
🔹 Sådan gør du
- Søg kompensation gennem Landbrugsstyrelsen for de nødvendige omkostninger.
- Overvej tilskudsordningen for yderligere støtte. Bemærk, at kun ca. 30 % får tilskud, og hvis der er mange ansøgere, vil udvælgelse ske ved lodtrækning.
Vigtigt: Dæk udgifterne i 2025 selv, da svar først gives i januar 2025 og udbetaling sker i 2026.
🔹 Valg af fodermetode
- Bovaer: Brug i 80 dage, eller hele året for ekstra tilskud. Kræver 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof for malkende og goldkøer.
- Fedtstoffer: Brug året rundt som alternativ. Kræver 48 g fedtsyrer pr. kg tørstof for malkende køer og opdræt.
🔹 Ansøgning og dokumentation
- Ansøgning: Indsend via tast selv fra 31. oktober til 28. november 2024.
- Dokumentation: Ved kontrol skal forbruget dokumenteres. Gem fakturaer og analyser i 10 år.
Kvægrådgivning Danmark står klar med rådgivning og hjælp til ansøgning.
12. november 2024