Søg

Sikker og effektiv separationsboks

Sikker og effektiv separationsboks – en investering i arbejdsmiljø og dyrevelfærd

Efter Arbejdstilsynets straks-påbud og de skærpede krav til at sikre arbejdsforhold ved inseminering, som trådte i kraft i maj 2025, er det nu nødvendigt at sikre, at alle stalde er indrettet med fokus på både sikkerhed og funktionalitet. Det handler ikke kun om at opfylde kravene – men også om at skabe bedre arbejdsmiljø og mere ro omkring dyrene.

En velfungerende separationsboks er et centralt redskab. Den bør indrettes med fanggitter og låge, så det er nemt at sortere køer fra. Der skal være god plads bag dyret og tilstrækkeligt lys til arbejdet. Et mandehul – altså en sikker flugtvej – er et krav, og to anbefales ved kælvnings- og sygebokse.

Boksen skal have fast, skridsikker bund og være placeret, så overvågning og adgang er nem i dagligdagen.

I dybstrøelsesbokse, hvor fast bund ofte mangler, bør man etablere et separat område med fanggitter og mandehul, hvor køer kan håndteres sikkert i forbindelse med inseminering og behandling. Fem nøgleelementer i en god separationsløsning:

Der findes mange måder at indrette en god separationsløsning på, og den optimale placering afhænger af staldens indretning og arbejdsgange. Tag fat i en af os og få en snak om dine muligheder – så din bedrift bliver en sikker og velfungerende arbejdsplads for inseminøren.

Facebook