Bliver sommeren varm?

Temperaturerne er stigende i Europa, hvilket giver varmere somre, men hvornår bliver det for varmt for malkekøerne? Og hvordan hjælper vi dem bedst igennem sommeren?

Kan det måles?

Køer er afhængige af at opretholde en konstant kropstemperatur og de er følsomme overfor udsving heri, større udsving i deres temperatur sker når de ikke kan afgive deres varme til den omkringliggende luft, hvilket leder til overophedning og varmestress.

Et godt mål for om køerne er i risiko for at udvikle varmestress kan fås ved at kende den relative luftfugtighed og temperaturen. I Danmark er den relative luftfugtighed om sommeren i gennemsnit 75- 80 % og med temperaturer omkring 20 grader vil der allerede være mildt varmestress at spore hos nogle af malkekøerne. Det er specielt Holstein køer og goldkøer, der er følsomme overfor varmen.

Figur 1 – Varmestress hos køer i relation til temperatur og relativ luftfugtighed, farven indikerer hvor varmestressede køerne er og farven hvid indikerer at køerne ikke er påvirkede af varmen.

Tegn på varmestress

De typiske tegn på varmestress er øget vejrtrækningsfrekvens, overdreven savlen og uro. Koen kan vælge at stå i stedet for at lægge sig ned og der bør derfor reageres, hvis køerne opsøger steder i staldene, hvor de normalt ikke opholder sig, da dette kan være et tegn på, at de har det for varmt. Den øgede savlen samt svedproduktion vil ud over at dehydrere køerne også give anledning til tab af elektrolytter, hvilket yderligere sætter koens stofskifte under pres. Varmestress reducerer foderoptaget, produktionen og fertiliteten, samt øger risikoen for ufrivillig udsætning.

Reduktion af varmestress

For at reducere varmestress er det vigtigt at sikre at dyrene har skygge, ventilation og køling. De vigtigste steder at sikre dette er områder hvor køerne samles, navnlig på opsamlingspladsen, ved foderbordet og ved hvilepladserne. Nedenstående råd kan bruges til at forebygge varmestress:

Råd fra kvægkonsulent Maria Falkesgaard

1. Der skal være adgang til rigeligt rent drikkevand i stalden, det kan derfor være en god ide at sikre sig at der er vandkar nok, minimum 10 cm/ko og at der kan produceres det rette flow for at vandkarrene kan holdes fyldte hele dagen.  Ved temperaturer omkring 30 grader kan en ko med 35 liter mælk have brug for op imod 200 liter vand dagligt (medregnet vand i foderet), det er derfor vigtigt at karrene jævnligt holdes rene.
2. I dybstrøelsesområder er det vigtigt at sikre at der bruges rigeligt med strøelse for at isolere mod den varmedannelse, der sker i dybstrøelsen. Hyppigere udmugninger bør også overvejes for at reducere varmedannelsen og fjerne fugt. Dette gør sig også gældende i sengebåse. Tørre sengebåse afgiver mindre fugt og hjælper dermed koen med at kunne komme af med varmen. 
3. En reduktion af belægningsgraden i de varmeste måneder, vil give de resterende køer mere luft og plads omkring sig. Dette gælder i høj grad også for goldkøerne.
4. Varme reducerer foderoptaget og køernes behov for energi til vedligehold øges med op til 25%, derfor er det vigtigt at energiniveauet sikres ved at lave en mere koncentreret foderration. Rationen skal dog stadig være velbalanceret, så man undgår fordøjelsesforstyrrelser som vomacidose og løbedrejninger. Det anbefales at udfodre 2 gange dagligt så risikoen for varmedannelse i foderet reduceres og foderoptaget optimeres.

Råd fra bygningskonsulent Anders Ugelvig

1. Ventilatorer skal monteres korrekt for at have den rette indflydelse på luftskiftet, derudover bør de også holdes rene, da beskidte blade ikke flytter luften lige så effektivt som rene blade gør. Der er overordnet to forskellige slags ventilatorer:
   1. Lodrette ventilatorer skal monteres så langt nede over køerne som muligt, så de sikrer et luftflow, der kan mærkes.
   1. En horisontal ventilator bør monteres 4-5 meter over gulvet og være så store, at de sikrer at der kommer luft ind fra siderne af bygningen.
2. Brug af tagkøling på uisolerede tage kan sænke temperaturen inde i stalden. Almindelige sprinklere eller siveslanger, der monteres langs kipåbningen, kan fugte taget. Det er selve fordampningen af vandet, der giver den kølende effekt og det er derfor vigtigt at taget bliver tørt igen. Derfor skal vandingen ske med et ur eller lignende, der kan styre denne cyklus mellem vådt og tørt tag.
3. Overbrusning har en god kølende effekt, hvis det sikres at der er et godt luftskifte samtidigt. Hvis der er mangel på luftskifte, vil den relative luftfugtighed stige og forværre køernes situation. Vær ydermere opmærksom på om gulvene er tilstrækkeligt drænede da overbrusning ellers kan give klovproblemer.