Søg

Er du klar til den kommende græssæson?

Varmen ser nu endelig ud til at få fat, og måske får vi indhentet lidt af den manglende vækst fra den kølige periode. Brug ventetiden på at tjekke din slæt strategi og dine mål for fordøjelighed og proteinindhold, så du er klar, når det er tid til at starte skårlæggeren.

Figur 1 – Græs med lilla spidser, som er resultat af kolde nætter. Foto: Brian Søndergaard, Velas

Endnu engang er det lykkedes at få en vinter, som på ingen måde ligner de foregående. Efter en meget tør vinter fortsatte foråret den tørre stime. Efter vinteren har der generelt været en fornuftig vækst i græsset, men kulden i den seneste periode har dog sat væksten i stå igen, især på de lavere arealer. Der er derfor ekstrem stor forskel på de enkelte marker, også indenfor de enkelte bedrifter.

Inden tidspunkt for første slæt bestemmes, bør du som udgangspunkt tage et godt kig i dit grovfoderlager. Når du har styr på mængden af grovfoder i dine siloer, kan du afgøre om, du skal gå efter kvalitet eller mængde – eller måske midt i mellem.

Husk altid at få tilpasset din strategi til din ration, jo mindre græsset fylder i den samlede foderplan, jo mere har du behov for struktur, mens det selvfølgelig gælder omvendt, hvis du har en stor andel af græs, så øges kravet til kvaliteten af græsset.

Klik på dagsorden og se eller gense, webinar om 1. slæt græs: mark, silo og stald.
06:12 Velkommen, 07:55 Mark, 24:13 Silo, 42:30 Stald
Se præsentationerne fra webinaret her

Slæt strategi

Værktøjet ”slæt strategi – græs”, er et rigtig godt værktøj, som kan yde beslutningsstøtte til dig i forhold til at planlægge tidspunktet for f.eks. 1. slæt. Hvis du ikke allerede har lagt en plan, så kontakt din fodrings- eller grovfoderkonsulent. Netop i år med svingende lagre af grovfoder er det vigtigt, at du får den rette mængde og kvalitet ind på lageret!

Frisk-græs-analyse

Frisk-græs-analysen er medbestemmende til at pejle sig ind på det rette slæt tidspunkt.

Prøven udtages repræsentativt fra arealet, ved der klippes 4 steder diagonalt på marken. Afklip ca. 0,25 m2 i normal stubhøjde på 6-7 cm hvert sted.

Prøverne samles sammen i en plastikpose og opbevares køligt (ikke på frost) indtil aflevering. Prøverne skal køles tilstrækkeligt for at forsinke sukkernedbrydningen. Prøven indleveres samme dag som den er taget.

Skårlægning og fortørring

Stubhøjde

Der skårlægges, så stubhøjden er på ca. 7 cm for alle blandinger til slæt, som indeholder rajsvingel. For blandinger med rajgræs og hvidkløver vælges en stubhøjde på 5-6 cm.

Fortørring

Det er vigtig med en hurtig fortørring af græsset for at sikre kvaliteten. Målet er et tørstofindhold på 30-35%. Græsset skal være tørt, når der skårlægges, og det lægges ud i fuld bredde for at sikre den hurtige fortørring. Har der været store mængder regn op til skårlægningen, vil tørretiden forlænges, ligesom overskyet vejr også giver en længere fortørringstid.

Sammenrivning

Græsset rives sammen, når det har nået et tørstofindhold på ca. 30%. Vær omhyggelig med ikke at få jord med under sammenrivningen. Rotorrivens tænder bør ikke gå mere end 1/3 ned i stubben.

Når græsset ligger i et stort velformet skår, er det knapt så udsat i forhold til yderligere tørring, eller hvis der uheldigvis skulle komme en lille byge.

Snitlængde

Der har været noget fokus på at anvende en kortere snitlængde. En farmtest viser, at man kan gå efter en teoretisk snitlængde på 16 mm uden, at det koster særlig meget kapacitet på snitteren.

En kortere snitlængde:

Husk dog altid at dårlig fortørret græs under 25 til 30 % tørstof ikke skal snittes kort, da det øger saftafløbet fra ensilagen.

Udbyttemåling

Flere maskinstationer har udstyr til måling af udbytte på markniveau. Det kan også være en mulighed at veje og tælle læs. Tag en snak med din maskinstation om mulighederne og sikkerheden i målinger. Får du valide tal, er der meget værdifuld information om udbyttet i de forskellige marker, og du får bedre overblik over din høst.

Er du nysgerrig og overvejer om, det kan være noget for dig, så tag fat i din konsulent.

Indlægning i silo og markstak

Sørg for at have gode kørselsforhold omkring silo og markstak, så græsset ikke bliver forurenet med jord. Afgrøden skal lægges ind i tynde lag, som køres godt sammen. En stakudjævner kan være en rigtig god hjælp til at få fordelt græsset. Vær især omhyggelig med at få afsluttet stakken med en god sammenkørsel.

Ensileringsmidler

Hvis du laver et godt arbejde med hurtig fortørring op til 35% tørstof og god sammenkørsel, er der ikke behov for tilsætning af ensileringsmidler til 1. slæt græs.

Pas på vildtet

På tidspunktet for 1. slæt kan der være en del markvildt i marken såsom rålam, harekillinger, fasaner og agerhøns. Når du skårlægger, så vær opmærksom på at få vildtet væk, det er godt for både vildtet, ensilagen og maskinføreren.

Anbefalinger til en vildtvenlig høst

Figur 2. Lavtliggende græsmark, hvor væksten ikke er kommet i gang endnu. Foto: Brian Søndergaard, Velas

Brian Bastrup Søndergaard
Planteavlskonsulent
Mobil: 25185681
Email: bbs@velas.dk

Maria Falkesgaard Jørgensen
Kvægkonsulent
Mobil: 25195530
Email: mafa@velas.dk

Facebook