Søg

Etablering af græsudlæg efter kornhøst

Græsudlæg etableret umiddelbart efter kornhøst sikrer en god start på den næste grovfodersæson. Samtidig er midt august et godt tidspunkt at etablere græs på – jorden er varm, og der er masser af fugt til at udlægget kan spire og gro. En vellykket etablering afhænger af et fast og jævnt såbed og sådybde på omkring 1 cm, samt tromling efter såning, for at sikre god jordkontakt.

Kun let jordbearbejdning anbefales – typisk 2–2,5 cm – for at undgå udtørring og sikre, at småfrøede arter, som kløver får optimale forhold. Græsudlæg sået i midten af august har markant bedre fremspiring og udbytte i første slæt end sent såede marker. Tidlig såning reducerer samtidig behovet for ukrudtsbekæmpelse og giver en mere robust mark før vinteren.

Facebook