Søg

HACCP kontrol fra Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen er i øjeblikket meget aktive med at kontrollere besætninger, der ved afkrydsning på Fællesskemaet, er registreret som brugere af tilsætningsstoffer (f.eks. ren foderurea eller myresyre/propionsyre til iblanding i fuldfoderet).
I forbindelse hermed skal der foreligge et skema for risikovurdering samt en arbejdsplan. Begge dele kan evt. findes på Landbrugsinfo eller fås ved henvendelse til KvægrådgivningDanmark. Endvidere skal der foreligge noteringsskemaer, hvoraf modtagelse, kvantum, batchnr. og dato for start på opfodring fremgår. Ved besøgene kan man også blive spurgt m.h.t. rengøringsprocedurer for fuldfodervogn samt journalføring (f.eks. afkrydsning på kalender), og hvordan man undgår at det inderste i råvaresiloerne bliver for gammelt.

Facebook