Søg

Høst af helsæd

Skal der høstes byg- eller ærtehelsæd, er det vigtigt at vælge det rigtige høsttidspunkt og at passe på udlægget. Tag et tjek på foderbeholdningerne og vurdér det forventede udbytte. Er der ikke tilstrækkeligt med grovfoder så høst evt. kornet som helsæd, hvis der er mulighed for det.

Byghelsæd/hvedehelsæd

I veludviklet korn er udbyttet højest og kvaliteten bedst ved vækststadium 85. Det er, når kernen er dejagtig, og man med to fingre med lidt besvær, kan klemme kernen sammen som valset korn. På dette tidspunkt er øverste tredjedel af strået normalt grønligt og nederste to tredjedele af strået gult. Dette tidspunkt indtræffer normalt fire til fem uger efter begyndende skridning i vårbyg.

Fra kornets skridning og frem til dette tidspunkt sker der en stor produktion i kornhelsæd og afgrødens fordøjelighed øges i tiden op til høst af helsæd. For tidlig høst giver derfor både et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi. Timingen af høsttidspunktet for kornhelsæd er afgørende, da tørstofudviklingen kan gå meget hurtigt i juli måned, helt op til 15 procent på én uge. Høst derfor hellere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent, da helsædsensilage med mere end 35 pct. tørstof, er mere udsat for varmedannelse.

Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Ved skårlægning kan kernerne blive for tørre/hårde i løbet af en til to timer.

Stubhøjde

I kornhelsæd kan foderværdien forøges ved at sætte længere stub. Som tommelfingerregel kan man regne med, at akset har en foderværdi svarende til 1,00 kg tørstof pr. FE. For hver gang der medtages 10 cm strå, skal der lægges 0,05 kg tørstof pr. FE til. Så hvis der ønskes en foderværdi på 1,20 kg tørstof pr. FE, skal kun akset plus de øverste 40 cm af strået høstes.

Når man sætter længere stub, skal man være opmærksom på, at udbyttet falder, indholdet af stivelse stiger og fordøjelige cellevægge samt tyggetid falder. 

Ærtehelsæd

Ærterne skal ensileres, inden de går i leje. Vær opmærksom på, at varme let får ærterne til at lægge sig hen ad jorden, også selvom vandforsyningen er i orden. Udbytte og foderværdi er højest i ærtehelsæd i vækststadium 78-80. På det tidspunkt er de nederste bælge i fuld størrelse, og frøene i disse er dejagtige. Se figur 1.

Skal ærterne ensileres alene, er det vigtigt at være opmærksom på tørstofprocenten ved høst. Er afgrøden for fugtig, skårlægges og fortørres den inden ensilering.

Ærtehelsæd skårlægges med en skårlægger uden crimper, eller en ”rapsskårlægger” til fortørring og tørstofprocenten må gerne være 35 til 40 %.

Figur 1. Øverst ses udbytternes udvikling fra grønært til helsæd og nederst ses udviklingen i foderværdi dvs. kg tørstof pr. foderenhed efter udviklingsstadium under forskellige vækstforhold henholdsvis en meget solrig og varm og relativt tør sommer i 1997 og årene 1998-2000 med mere moderate temperaturer og optimale vækstvilkår.

Byg/ærtehelsæd

Byg/ærtehelsæd med moderat mængde ærter ensileres, når kernen i byggen er dejagtig og med besvær kan trykkes sammen. Det vil sige fire til fem uger efter byggens begyndende skridning. På dette tidspunkt vil ærterne være grønlige og hovedparten af bælgene udviklet. Indholdet i tørstof vil normalt være omkring 30 %. Byg/ærtehelsæd med over 50 % ærter høstes, inden ærterne går i leje og ødelægger udlægget.

Byg/ærtehelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Byg/ærtehelsæd kan også skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en ”rapsskårlægger”. Skårlægning vil komme på tale i marker med stor andel af ærter eller kraftigt græsudlæg.

Pas på udlægget

Det er selvfølgelig vigtigt at få høstet en helsæd af god kvalitet, men det er også nødvendigt at vurdere, om udlægget skades ved at lade dæksæden stå længere. En meget tæt dæksæd eller en dæksæd, som begynder at lægge sig ned, kan kvæle udlægget. Det er ikke meningen, udlægget skal gerne give en god græsmark, der kan holde i mindst 3 år.

Høstes helsæden i stærkt solskin, og der samtidig er tørke, er der stor risiko for, at udlægget ødelægges. Er der mulighed for vanding, kan udlægget ofte reddes, hvis der vandes fire til fem dage før høst og igen umiddelbart efter høst.

Opbevaring

Fælles for alle helsædstyper er, at de bedst opbevares i stak eller plansilo. Strukturen er mere grov end i græs og derfor er det svært at få komprimeret helsæden ordentligt. Dårlig komprimering giver større risiko for sporedannelse, der påvirker mælkekvaliteten. 

Tips til god opbevaring af helsæd:

Ønsker du at få helsæden wrappet, er det vigtigt at få 2-4 lag ekstra plastik på. Det skyldes at stråene nemmere prikker hul på plastikken, samtidig med en dårligere komprimering af helsæd i balle. Det tilrådes, at der bruges wrappet helsæd først, og at der laves til maks. 3 måneders forbrug.

Ensileringsmidler

Normalt er helsæd let ensilerbar, og der er som regel ikke behov for at fremme gæringen ved at bruge ensileringsmidler. 

I særlige situationer kan der være behov for at forbedre ensilagens stabilitet ved udtagning:

Ved en tør ensilage TS% > 35% er der risiko for gær- og svampedannelse i ensilagen. Risikoen for dette kan reduceres ved tilsætning af heterofermentative bakterier, som både danner mælkesyre og eddikesyre. I dette tilfælde er det eddikesyredannelsen der er ønskbar, idet den hæmmer væksten af gær og svampe.

Af Mette Nielsen, 29995731, men@velas.dk

Facebook