Hvad gør lys i staldene?
Når dagene bliver kortere, og dyr der har været på græs bliver bundet ind, er det væsentligt at få tilbudt dyrene gode lysforhold, dels for at kunne tilse dem tilstrækkeligt og dels for at bidrage til en øget frugtbarhed og mælkeydelse.
Ifølge lovgivningen skal der være en lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at kreaturerne til enhver tid kan tilses. Desuden skal den kunstige belysning i stalden i perioden 1. november til 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6. Hertil følger en række anbefalinger for den mest optimale lysperiode afhængigt af produktion og alder.
Når vi taler lys i en stald, er det minimum 200 lux i øjenhøjde for dyret, prøv at teste i din egen stald, din mobil kan sikkert komme med et bud på det.
Lakerende køer
Det anbefales at lysniveauet som minimum er på 200 lux i perioden, hvor det er naturligt lyst udenfor. Udvides dette vindue til 14-16 timer i vinterperioden kan det være forbundet med en ydelsesfremgang og øget reproduktionsadfærd.
Goldkøer
I goldkoafsnittet er en daglig lysperiode på 8 timer hele året tilstrækkelig, idet yverudvikling og opstart af mælkeydelsen i goldperioden er stimuleret af hormoner, som ikke er lyskrævende.
Kvier
Kvier udsat for minimum 12 timers lys dagligt igennem deres opvækst, kan have tendens til tidligere at komme i brunst ift. kvier, der kun har været udsat for en naturlig dagslængde. Den anbefalende dagslysperiode for kvier er derfor 12-16 timer.
Det er også vigtigt, at have lys nok til at observere dyrene, så masser af godt lys ved kalvene og ikke mindst i syge- og kælvningsbokse, du skal kunne læse avisen derinde uden problemer, så kan du nemlig også selv bemærke de små detaljer ved dyret.