Søg

Individuelle kvægrådgivningspakker til fast pris  

KvægrådgivningDanmark har lanceret et nyt rådgivningskoncept der tager individuelt afsæt i den enkelte landmands bedrift og behov og med fokus på den enkeltes bundlinje.

Ud fra en række rådgivningsydelser, som er en blanding af kendte og nye ydelser, sammensætter landmanden selv sin egen rådgivningspakke baseret på de ting, han gerne vil have fokus på i produktionen. Når pakken er sammensat, regner kvægkonsulenten en fast pris på den valgte rådgivningspakke for det næste år.

”Vi har lavet det her tiltag for at skærpe forventningsafstemningen mellem landmand og rådgiver. Der kommer et mere direkte fokus på, hvad behovet og ønskerne til rådgivning er på den enkelte bedrift, og om der er brug for andre øjne – eksempelvis i form af en specialist inden for et bestemt område. Den faste pris giver landmanden et godt overblik over de forventede udgifter til rådgivning over året. Det oplever vi, at mange er trygge ved,” udtaler Louise Foged Kornfelt, som er kvægkonsulent og faglig koordinator i KvægrådgivningDanmark og har været med til at lave det nye rådgivningskoncept.

Andre fordele, ved at rådgivningspakken er kendt af begge parter på forhånd, er, at konsulenten kan sætte aftaler og opfølgning i kalenderen og derved bidrage direkte til at holde fokus på de aftalte områder til aftalt tid.

Se beskrivelsen af de enkelte rådgivningsydelser her: rådgivningspakker_pdf enkeltsider

Udskriftsvenlig version af folderen, hvis du ønsker at udskrive: Rådgivningspakker

 

Facebook