Søg

Klimatjek og jagten på “the big 5”

Der er indberettet klimatjek for 2021 og i løbet af de næste måneder vil data blive valideret. På ”Arlafarmers” kan du finde dine resultater under fanen ”Klimatejk” og undersøge dit klimaaftryk. Det samlede mål er, at landbruget, sammen med alle andre erhverv får reduceret klimaaftrykket frem mod 2030. Der er sat særligt fokus på reduktionspotentiale også kaldet ”The Big 5”, da det er her de største forbedringer kan findes. Generelt kan det siges, at højere produktion og udbytte kombineret med god effektivitet er det, der giver effekt.

Eksempel på reduktionspotentiale (Er cirklen fuld grøn er du nået i mål i forhold til benchmark)

Hvad vil du gå på jagt efter og hvad skal der til?

Omsætning af foder giver det største bidrag til klimaaftrykket og vil derfor ofte være et godt sted at sætte ind

Udnyttelsen af protein og dermed proteinniveau i foderrationen er blevet meget interessant med de høje priser på protein

Lav dødelighed og god holdbarhed har en positiv effekt på klimaaftrykket og gør hverdagen lettere og sjovere

Udnyttelse af sædskiftet og optimeringen af tidspunkt for gødningsudbring, opbevaringsforhold og udbringningsmetode for husdyrgødning

Et højt udbytte reducerer klimaaftrykket fra marken og dermed dit samlede klimaaftryk.    

Find resultaterne fra dit klimatjek og diskuter det med din kvæg- eller planteavlsrådgiver sådan I sammen kan tilrettelægge jagten.

Facebook