Kombiner frisk-græs analyser med slætprognosen
Frisk-græs analyse
Frisk-græs analysen er medbestemmende til at pejle sig ind på det rette slæt tidspunkt.
Prøven udtages repræsentativt fra arealet, ved der klippes 4 steder diagonalt på marken. Afklip ca. 0,25 m2 i normal stubhøjde på 6-7 cm hvert sted.

Prøverne samles sammen i en plastikpose og opbevares køligt (ikke på frost) indtil aflevering. Prøverne skal køles tilstrækkeligt for at forsinke sukkernedbrydningen. Prøven indleveres samme dag, som den er taget.
Inden indlevering bør du koordinere med din kvægrådgiver, eller:
- I Jylland: Peter K. Møller på 2942 5707
- På Fyn: Kim Søgård Rasmussen på 2924 9333
- På Sjælland: Jesper Hagelund på 4036 6229
Slætprognose
Hvert år inden prognosen sættes i drift justeres parametrene for udbytte og indhold på baggrund af høst i nye forsøg med blandingerne nr. 22, 45 og fordelt i områder, hvor dyrkning af kløvergræs er udbredt. Modellerne er lavet på baggrund af danske resultater fra forsøg med kløvergræs til slæt og fra registreringer indsamlet af kvægbrugskonsulenter. Herefter justeres prognosen hver formiddag, idet den daglige vækst i høj grad er styret af klimaet.
Med en frisk-græs analyse kan du pejle dig endnu tættere ind på situationen for netop din mark. Når du har analyseresultaterne retur, sætter du hak i ’Prøveudtagning’ og indtaster de aktuelle værdier for organisk stof fordøjelighed, protein- og sukkerniveau.

Kurverne herunder viser udviklingen i vækst og de tre kvalitetsparametre over tid for de enkelte slæt.




Sådan ser 4 ugers prognosen ud for Horsensområdet den 11. maj for blanding 45.
Slætprognosen kan tilgås på www.landmand.dk eller https://climatemodels.dlbr.dk/#/prognosis/start.