Søg

Kursus – Dansk på staldgangen

En af de store udfordringer i landbruget er kommunikationen mellem landmanden eller danske medarbejdere og udenlandske medarbejdere. De udenlandske medarbejderes danske sprogkundskab er ikke altid tilstrækkelig, og det kan have økonomiske konsekvenser på bedriften, når der opstår fejl på grund af misforståelser og fejlkommunikation.

Derfor udbyder Centrovice og KvægrådgivningDanmark et kursus i dansk, med start den 1. oktober, hvor der er særlig fokus på faglige udtryk, som anvendes i hverdagen på staldgangen. Det skal styrke kommunikationen på bedriften og forståelsen af, hvordan arbejdsopgaverne udføres, så fejl undgås og produktionens resultater sikres. Færre misforståelser skaber samtidig bedre samarbejde mellem de dansktalende på bedriften og de udenlandske medarbejdere.

Målgruppe

Udenlandske medarbejdere på kvæg- og svinebedrifter er velkomne på kurset, hvor alle uanset danskniveau kan deltage.

Kursets opbygning

Kurset forløber over 7 undervisningsgange på følgende måde:
Modul 1: Fællesundervisning med fokus på alment dansk sprog
Modul 2: Fællesundervisning med fokus på alment dansk sprog
Modul 3-6: Fokus på kvæg- og svinefaglige udtryk
Modul 7: Opsummering og afslutning

Kurset styres og afholdes primært af juniorkonsulent i svinebrug Nicklas Jepsen og kalverådgiver Line Christensen fra Centrovice. De sikrer, at undervisningen er velstruktureret og motiverende for deltagerne.

Efter kurset modtager deltagerne et kursusbevis.

Tid og sted

Undervisningen foregår på mandage fra kl. 18.00-21.00 på Centrovice, Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg. Første undervisningsgang er mandag i uge 40, dvs. den 1. oktober, og kurset slutter i uge 47 (ingen undervisning i uge 42).

Ønsker du at afholde danskkursus på din bedrift, kommer vi gerne ud. Kontakt os for at høre mere.

Pris

Prisen inkl. materialer og forplejning (sandwiches) er 3.000 kr. ekskl. AMU-gebyr og moms.
Deltagerne har mulighed for at søge om VEU-godtgørelse.

Tilmelding

Senest den 24. september her eller på telefon 7015 9900.

 

Facebook