Søg

Omregning af blandinger

Når en foderblanding skal ændres i sammensætning vil det naturligvis give en anderledes pris.

Den rigtige måde at beregne den nye pris på er følgende:

Blandingen koster i dag leveret 400 kr./100 kg.

Den nuværende blanding regnet med dagens priser koster 425 kr./100 kg

Den nye blanding regnet med dagens priser koster 445 kr./100 kg

Blandingen er altså 20 kr./100 kg dyrere med den nye sammensætning, og derfor skal blandingen fremover koste 420 kr/100 kg

Når det skal beregnes på de dagsaktuelle priser skyldes det følgende: da blandingen blev købt for f.eks 6 måneder siden havde foderstoffirmaet dækket de råvarer, som der skulle bruges til blandingen på det tidspunkt. Skal der så laves om på et senere tidspunkt skal en ny mængde vare købes på denne dag, og det der bliver til overs skal sælges på samme dag.

Som det er nu skal alle der bruger NON GMO soja i en blanding forvente, at de snart skal have ændret deres blanding, og her skal ovenstående princip bruges til prissætning.

Er du i tvivl om den tilbudte pris på den nye blanding er fair, så tag fat i din foderrådgiver inden du accepterer pris og blanding.

Skal du have foder leveret inden du kan nå at gå det efter i sømmene må du fortælle sælgeren, at du skal have et læs, men at det IKKE er en accept af, at hele kontrakten laves om til denne pris.

Facebook