Prioriter vandet til markvanding – Vanding af afgræsningsmarker

Vanding af slætgræs

Kløvergræs og græs har en evne til kompensatorisk vækst. Det betyder, at lave udbytter på grund af tørke før 1. eller 2. slæt, kan – under de rette vækstforhold – kompenseres af højere udbytter senere i vækstsæsonen. Eller sagt på en anden måde: en græsmark giver næsten altid det den skal, men måske ikke altid lige der, hvor man ønsker det. Derfor kan det være god vandingsøkonomi at undlade at vande nogle marker frem for andre, græsset skal nok komme igen. Det er meget sjældent, at græsset/kløveren dør på grund af tørke.

Udlægsmarker skal man dog passe på. Planterne er små og rodnettet er ikke etableret endnu. Derfor er det vigtigt at udlægsmarker vandes. Ikke store mængder for det kan marken ikke udnytte, hellere lidt men tit.

Økologiske kvægbrug og andre, som er afhængige af, at der er græs til dyrene på afgræsningsmarkerne, er nødt til at prioritere at vande dem. Man skal dog være opmærksom på, at græsvæksten går i stå ved høje temperaturer (over ca. 25 grader C). Derfor risikerer man at få meget lidt udbytte for vandingsvandet i varme perioder.

Majs

Majs er næsten skabt til tørke. I tørkeår vil majsen et langt stykke hen ad vejen nyde varmen og tørken. MEN man må ikke snyde majsen i forbindelse med blomstringen. Er der for lidt vand her går det ud over udbyttet. Så kniber det med vand, får man mest ud af det (vandet), ved at vente til omkring blomstring. Selvfølgelig skal man ikke lade majsen tørre ud, men majs kan undvære vand et pænt stykke tid.

I skrivende stund er der udsigt til regn, så det kan være at problemet løser sig selv.

Grønbyg

Inden så længe kan det være tid til at høste grønbyg. I ”gamle dage” sagde man, at grønbyg skulle høstes ved begyndende skridning. Det havde sin rod i EU/hektarstøtte, hvor man ikke kunne opnå støtte, hvis man høstede før skridning. Sådan er det ikke mere.

Hvis du ønsker grønbyg med høj fordøjelighed, skal grønbyggen stadig høstes ved begyndende skridning – eller måske en smule før. Skal grønbyggen bruges til ammekøer, kan du godt vente til stakken er helt igennem. Så opnår du en fordøjelighed på omkring 1,3 kg ts pr. FE. Venter du til grønbyggen er helt gennemskredet, bliver grønbyggen meget tung fordøjelig – måske helt op til omkring 1,6 – 1,7 kg ts pr. FE. Det minder lidt om NH3 behandlet halm.

Hvis du af én eller anden grund ikke når at høste inden fuld gennemskridning, skal du lade afgrøden stå indtil helsædstidspunktet – altså når kernen er dejagtig. Eneste grund til at tage grønbyggen inden er, hvis der er risiko for evt. udlæg. Altså hvis afgrøden er så tæt, at udlægget lever en skyggetilværelse.

Hvis det er tilfældet, er der meget stor risiko for, at de små græs-og kløverplanter skygges ihjel. Og så skal dæksæden væk for at redde den kommende græsmark. En anden årsag kan også være, at du mangler græs. Så vil udlægget i en grønbygmark selvfølgelig være tidligere klar, end hvis du venter til efter helsæd. En grund er også, at de små græsplanter ikke har været så generet af dæksæden (typisk byg) så længe. Derfor vil marken hurtigere bliver grøn og tæt, og der vil være et rimeligt lag græs.