Sorteringen starter hos kvierne
Af Mie Riis, kvægbrugskonsulent
Holdbarhedsprofilen i DMS viser, hvor fordelingen af, hvornår opdrætskvierne kælver, slagtes eller dør. Kvier, som sælges til levebrug eller er registreret som slagtekvier på afgangstidspunktet, indgår ikke i opgørelserne. Det fremgår derfor ikke af graferne, hvor stor en andel af de fødte kvier, der dermed indgår i beregningerne, og det skal man naturligvis forholde sig til.
I de to nedenstående besætninger er der den samme procentvise fordeling af solgte til levebrug i forhold til summen af kvier, der sælges og indgår som køer. Til gengæld har kvierne 7 gange større risiko for at blive slagtet i besætningen i figur 2 sammenlignet med figur 1. I besætningen i figur 2 har kvierne kun 66,0% sandsynlighed for at nå frem til kælvning, mens det er hele 92,6% i besætningen i figur 1.
Kvier, som allerede som små er kendt med alvorlig sydom har reduceret ydelsespotentiale som køer, og der bør allerede i forbindelse med sygdommen tages stilling til konsekvenserne for dyrets potentiale. Det kan derfor med fordel registreres på kokortet, at kvien bør sælges som led i strategien eller om den bør konverteres til slagtekvie for at blive færdigfedet og slagtet.
Der findes mange forskellige opgørelser over konsekvenserne af kalvesygdomme. En svensk opgørelse har vist at mild diarre 0-3 måneder kostede 344 kg EKM på 305 dagesydelsen, mens en amerikansk opgørelse viste at antibiotikabehandling mod diarre kostede 50 g daglig tilvækst og 493 kg mælk i 1. laktation. Tilsvarende tager lungebetændelse 5-10% af mælkeydelsen og koster på tilvæksten.
Af figuren kan aflæses, hvor mange foderdage de spildte kvier belaster de øvrige kvier med. I den økonomiske opgørelse hører naturligvis, at der skal tages højde for den indtægt, som slagtedyrene har bidraget med. Med de efterhånden mere tilrettelagte kviefødsler på de bedste dyr må man i udgangspunktet forvente, at alle fødte kviekalve har potentiale til at skulle fortsætte i besætningen.
En del af de kvier, som lander i den mørkegrønne slagtet-kategori kunne sandsynligvis have været udpeget tidligere, frem for først at komme til syne i forbindelse med reproduktionshandlinger. Kurverne kan ikke stå alene, for der bør samtidig ses på, hvordan 1. kalvskøerne klarer sig, så man ikke blot risikerer at skubbe problematikken længere hen i produktionsleddet.
Bedst af alt er naturligvis forebyggelse af sygdomme og god, ensartet tilvækst, så der er det bedste grundlag at sortere og bygge besætningen på fremadrettet.
