Tilskudsordning – miljø og klimateknologi 2022 – kvæg
Der er nu åbnet for en ny ansøgningsrunde for tilskud til miljø og klimateknologi. For kvægbedrifternes vedkommende handler teknologierne om at sænke ammoniakudledningen fra kvægstaldene.
Tilskuddet udregnes på basis af standardpriser og udgør 40 procent heraf. Der skal investeres for minimum 300.000 kr., hvilket minimum giver 120.000 kr. i tilskud. Hvis ansøgningen godkendes, har man 2 år til at foretage investeringen og der kan ikke søges om forlængelse. Tilsagnet til tilskuddet gives på baggrund af en beregnet prioriteringsscore.
Der kan søges frem til 10. januar 2023 og ansøgningen skal sendes inden projektet påbegyndes.
For kvægbedrifter er der 8 forskellige teknologier, der kan ansøges til. Flere af teknologierne kan kombineres, men ikke alle. Nedenfor ses en simpel oversigt over de forskellige teknologier.
- Fasefodring efter mælkemængde – Mælkemålere til hvert malkesæt.
- Fasefodring efter mælkens sammensætning – Målere til at vurdere mælkens sammensætning på ko-niveau.
- Fasefodring med kraftfoder – Opsætning af transport af kraftfoder og kraftfodersilo, således at der er to separate strenge.
- Overvågning af drøvtygning, brunst og sygdom – Halsremme med transpondere til alle køer inkl. antenner, PC og software.
- Teltoverdækning af gylletank til malkekvæg eller slagtekalve – Overdækning med adgangs- og udluftningsåbninger med centermast.
- Automatisk fodring med fuldfoder – Fuldfoderrobot, hængebanevogn eller stationær blander
- Gylleforsuring til malkekvæg eller slagtekalve – Syretank, pullerter, nødbruser m.m.
- Udskiftning af gulve til miljøgulve – Gummimåtter uden spalteåbninger med hældning mod afløb.
Hos kvægrådgivning Danmark kan vi hjælpe med rådgivning, beregning af tilskud og indsendelse af ansøgning om tilskud.
Ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte
Velas:
Bygningsrådgiver
Niels Vitus Hampholt
Mobil 29995735
Mail nvh@velas.dk
Kvægrådgiver
Maria Falkesgaard
Mobil 25195530
Mail mafa@velas.dk
VKST:
Bygningskonsulent
Helle Christensen
Mobil: 2018 0337
Mail: hch@vkst.dk
Miljøkonsulent
Piil Krogsgaard
Mobil: 4040 5523
Mail: pkr@vkst.dk