Tørkeplan – mulige tiltag

I DMI’s månedsprognose pr. 13. juni 2023 kan det læses at: ”Det er fortsat højtryk, som er den store spiller i vejret de kommende uger, og som forsyner Danmark med overvejende varmt, solrigt og tørt vejr. Indimellem får vi dog mere ustabilt vejr, hvor der kan dannes byger, der lokalt kan være kraftige med torden. Frontpassager med landsdækkende og vedvarende regn er der endnu ikke tegn på i prognoserne.”

Det kan betyde at det varme og tørre vejr, der har været den seneste måned kommer til at vare ved de kommende uger. På uvandede arealer er afgrøderne i stort vandunderskud og konsekvensen heraf i udbytterne kendes ikke før sæsonen er ovre og netop derfor er det nu, der skal skrides til handling for at sikre vinterens foderforsyninger ikke sættes over styr.

I nedenstående skema finder du en oversigt over initiativer og områder, der er vigtige at tage stilling til netop nu. På nuværende tidspunkt har du stadig mulighed for at være på forkant på en række muligheder og kan endnu disponere forskelligt. Om et par uger kan det være for sent eller naboen kan være kommet dig i forkøbet. I en sæson, hvor det foreløbigt ser ud til at der kan blive pres på de fleste afgrøder, mælkeprisen er faldende og grovfoderbeholdningerne er små i forvejen, er der alle mulige gode grunde til at handle efter sikkerhedsprincippet.

Foderstatus på ejendommen	Start med at skabe overblik over nuværende beholdninger og afstem med forventet foderforbrug i resten af 2023 og 2024.
Status på indkøbt foder	Gennemgå kontrakter og sikr om det er nødvendigt at dække større mængder af, i tilfælde af en lille grovfoderavl.
Græsensilage	1. slæt er efterhånden taget og opmåling og analyse af udbyttet er en vigtig brik i spillet i at få grovfoderet til at slå til. Der er igen i år stor forskel på genvæksten i græsset, ligesom strategien for slættidspunktet gør en stor forskel. Lad 2. slæt stå på marken, indtil vejrudsigten melder om nævneværdig nedbør. Så snart der med rimelig sikkerhed er udsigt til regn i vejrprognosen, så skal 2. slæt tages, hvad enten der er mængde til en afpudsning, eller decideret slæt. Græs har en fantastisk evne til at kompensere og det manglende 2. slæt vil formentlig kunne kompenseres af de efterfølgende slæt.
Majsensilage	Majs kan fortsat stå imod det tørre vejr mange steder, men kan også meget snart blive udfordret på uvandede arealer. Hold øje med majsen og allier dig med din planteavlskonsulent så du når at tage hånd om majsen i tide.
Helsæd	Med små grovfoderbeholdninger er det fortsat en mulighed at tage noget korn til helsæd fremfor at lade det stå til modenhed. Det reducerer naturligvis halmmængden, men kan bidrage med grovfoder til både køer og kvier hvis beholdningerne ikke ser ud til at række. Skridningen er så småt undervejs, så følg afgrødens udvikling de næste 3-5 uger for rette slættidspunkt.
Foderroer	Roerne klarer sig fortsat godt i den tørre jord og her behøver du ikke være bekymret.
Ensileret frøgræshalm og efterslæt på frøgræsmarker	Frøgræshalm der ikke ligger på skår inden høst, men hvor snitteren/presseren kører, direkte efter mejetærskeren kan bidrage med en høj fyldeværdi og kan f.eks. suppleres med lidt korn hos ungdyrene for at få enderne til at nå sammen. Efterslættet fra frøgræsmarkerne kan også tages ind og benyttes som et supplement. Vær opmærksom på at brugen af sprøjtemidler kan konflikte med opfodring til husdyr. Tag fat i naboen med frøgræsmarkerne og lav en aftale, sådan du er sikret fodret – men vær opmærksom på det ikke er en sort der indeholder store mængde endofytter, som kan belaste dyrene unødigt.
Halm	Tørkestressede afgrøder udvikler et stresshormon, som medfører, at sideskud afstødes, de nederste blade smides og fotosyntesen deraf går i stå. Når afgrøden ikke busker sig, betyder det helt naturligt også at vi kan forvente et lavere halmudbytte. For bedrifter med et stort halmforbrug til enten strøelse eller foder er det ekstra vigtigt at bjærge de nødvendige mængder eller se på alternative løsninger som f.eks. at tages rapshalm ind som strøelse.
Biprodukter	Der er flere bud på biprodukter, som kan tages med ind i rationen. Mask, kartofler, HP-pulp, rodfrugtaffald, kornbærme mm. er alle sammen biprodukter der på den ene eller anden måde kan bidrage til foderforsyning. Oftest er biprodukter ikke lige tilgængelige i hele landet og geografien kan dermed skabe udfordringer. Tag eventuelt kontakt til nærmeste biogasanlæg for at høre om det er muligt at aftage noget.
Ekstra korn	Hvede og rug kan sodabehandles sådan foderudnyttelsen stiger. Undgå at sodabehandle byg, da effekten er for ringe.
Fremskynde næste års grovfoder	Vinterrug kan etableres med henblik på at tage et tidligt slæt grønrug i maj 2024. Med udsigten til små grovfoderbeholdninger kan det være en måde at klare sig igennem foråret på, indtil ny græshøst. Rugen kan enten sås med græsudlæg eller der kan etableres majs efter høst af grønrug. Der kan vælges tidlige majssorter mhp. at fremrykke næste års majshøst.
Besætningsstørrelse	Med udsigter til en faldende mælkepris og stigende omkostninger til foder er der ingen eller kun lidt ræson i at beholde lavtydende køer. Kødprisen er stadig relativt høj og en slagtning kan dermed være en fornuftig beslutning. 10 % færre køer resulterer måske i 4-5 % lavere mælkeleverance, da køerne sandsynligvis vil kvittere for den ekstra plads. Kvier der ikke bliver behov for på bedriften, er der ingen god grund til at beholde og fodre på. Gennemgå derfor opdrætslisten og overvej om ikke nogen skal sælges.
Køb/salg af grovfoder	Opfordringen går på at være ude i god tid, idet tørken er landsdækkende og mange, med al sandsynlighed, kommer til at blive berørt af den. Snak med din rådgiver, nabo eller benyt diverse facebookgrupper og sikr dig en fornuftig foderbeholdning.

27. juni 2023