Velfærd i kostalde
Lov om hold af kvæg
Velfærd i kostalde og forholdene for vores malkekøer og ungdyr har både politisk og forbrugernes interesse og der er fokus på, at vores fødevarer bliver produceret i gode rammer. Der er en god sammenhæng mellem gode rammer og høj velfærd og optimerer vi forholdene giver det også grundlag for god produktion.
Lovgivningen sætter rammerne og der er lavet overgangsordninger, der trinvist træder i kraft for eksisterende stalde.
Krav 1/7-2022
- 1 seng pr. ko
- Maksimalt antal køer pr. ædeplads
- Kobørster
Krav 1/7-2024
- Antal og indretning af kælvningsbokse og sygebokse
- Adgang til frisk drikkevand
- Gummi på opsamlingspladser
- Arealkrav til ungdyr
Ovenfor er nogle af de væsentligste krav oplistet og som det fremgår er de allerede trådt i kraft og i efteråret 2024 var der fra Fødevarestyrelsen en kontrolrunde på forholdene, der viste at ikke alle kunne leve op til kravene.
Der bliver en ny kontrolrunde i efteråret 2025 og det giver god mening at få gennemgået sine stalde og tjekket om de lever op til kravene.
Har du brug for hjælp til at tolke kravene eller finde gode løsninger til at justere i indretning er du velkommen til at kontakte din kvægrådgiver, så I sammen kan finde løsninger.