Op og ned på fodring med Bovaer
Lovkravet om brug af 60 mg 3-NOP/kg ts (Bovaer®) til malkende og goldkøer, er pt ved at blive opfyldt hos omkring 70% af de danske besætninger, som er startet her i september eller oktober.
Fra mange af besætningerne er jeres tilbagemeldinger, at køerne slet ikke har opdaget overgangen, mens andre kræver tilpasninger i foderplanen og nogle står med uforklarlige årsagssammenhænge.
Der er over de senere år lavet mange forsøg i Danmark og udlandet vedrørende effekten af 3-NOP på malkekøers tørstofoptag, metan udledning og mælkeproduktion. Det er imidlertid stor variation på produktionsrespons i forsøgene, og det stemmer meget godt overens med de erfaringer, I gør jer.
De fleste af de henvendelser vi får, handler om tab i EKM-ydelse/ko, fordi køerne ikke længere kan æde rationen. I de tilfælde gælder det om at øge energikoncentrationen i rationen – typisk med mere kraftfoder og mindre grovfoder, så energiforsyningen kommer på plads. Når det sker retter EKM-ydelsen sig igen. Der kan være mange årsager til udsving på ydelseskurven, men ydelsestab alene på grund af Bovaer bør ikke accepteres, så tag endelig kontakt til en rådgiver, som kan hjælpe med at få rettet op.
Disse erfaringer er i overensstemmelse med en del af forsøgene, hvor en kontrolgruppe sammenlignes med Bovaer, og hvor tørstofoptaget hos de Bovaer-fodrede malkekøer falder – deraf naturligvis også et tab i mælkeydelsen. I forskningsverdenen går de imidlertid planken ud, så resultatet i nogle tilfælde bliver en lavere mælkeydelse, men det er jo ikke sådan, vi vil håndtere det i praksis. Meget af det metan, der produceres i vommen, dannes på baggrund af NDF (fiber). Skulle man skrive en Pixi-bog om Bovaers effekt, så ville hovedbudskabet være, at ”den Bovaer-fodrede ko kan i nogle tilfælde æde lidt mindre grovfoder, da hæmningen af de metanogene mikroorganismer gør, at NDF bliver omsat langsommere i vommen, hvorved ratioens fylde øges. For at opretholde den samlede energiforsyning, har koen behov for at få tilført noget mere letfordøjeligt energi”.
Nogle af resultaterne viser imidlertid også, at der kan opnås en bedre foderudnyttelse ved brug af Bovaer, hvilket giver god mening, da den energi der er i metan der normalt opræbes, i stedet bliver i koen og kan bruges som energikilde i vom og tarm. Der er ligeledes forsøgsresultater, som viser at fedtydelse, proteinydelse og kg EKM stiger ved brug af Bovaer. Ved samme EKM-leverance, men med højere værdistoffer opnås en bedre afregningspris. Hvis fx alene fedtprocenten øges fra 4,20% til 4,40% opnås en øget mælkepris på 1,57 øre/kg EKM.
I forbindelse med Bovaer og opstart af nye majs i starten af oktober oplever nogle besætninger meget høje påvirkninger på fedtprocenten og dels også proteinprocenten oveni den almindelige sæsoneffekt. I AMS-besætninger er det derfor vigtigt at have overblik over, om kraftfodertildelingen er baseret på kg mælk eller kg EKM, da der er risiko for, at kraftfoderforsyningen bliver for svag, hvis det tildeles efter de faldende kg mælk.
Grundlæggende mangler vi stadig at forstå det helt store billede af, hvordan Bovaer påvirker vomomsætningen, og dermed også næringsstofabsorptionen og stofskiftepåvirkningerne. Om der er egenskaber hos nogle af fodermidlerne som interagerer med Bovaers effekt, er ligeledes uklart. Der er ingen tvivl om, at dyrene internt og mellem besætninger har meget forskellig mikrobiel sammensætning i vommen, som gør det svært for os at forudse effekten i den enkelte besætning, og vi får derfor næppe nogensinde en helt strømlinet forklaring på Bovaers effekter.
Spørgeskema – erfaringer med brug af Bovaer
Vi opfordrer til, at besætninger med problemer melder ind til Seges’ undersøgelse med problemstillingerne, så der dannes bedst muligt grundlag for at afdække årsagssammenhængen. For at Seges kan analysere på produktion, sundhed og fodring skal der oplyses CHR-nummer og kontaktoplysninger, men evt. data behandles i fortrolighed og resultater publiceres anonymt.
I besætninger, hvor der opleves udfordringer, som formodes at stamme fra Bovaer er det muligt at tage en kort pause, for at afsøge, om det reelt er Bovaer, som giver udfordringerne eller om der er andre årsager.
Det skal bruges i 80 dage, hvoraf der skal være minimum 25 sammenhængende dage i perioderne, så det er muligt at tage Bovaer ud af rationen i en kort periode. Vi anbefaler, at du laver et notat på det, som opbevares sammen med foderplaner, mærkningssedler og fakturaer, så du har dokumentationen på plads, i forbindelse med evt. kontrolbesøg.
